Spring til...

Tjek badevandstemperatur og vandkvalitet

Se badevandets senest målte temperatur og læs her om badevandets kvalitet og analyser for de enkelte strande
I Slagelse Kommune finder du dejligt badevand ved mere end 180 km kystlinje, hvoraf de 18 km er mod Storebælt - og du har hele 20 skønne strande at vælge i mellem!

Dit badevand tjekkes løbende

Badevandet undersøges løbende efter Miljøministeriets bekendtgørelse om badevand og badeområder. Det betyder, at fra slutningen af maj til starten af september undersøger et autoriseret firma badevandets kvalitet for bakterier, så du kan føle dig tryg. De laver:

  • 10 analyser ved strande med Blå Flag
  • 6 analyser ved øvrige strande
  • 4 analyser ved strandene på øerne Agersø og Omø.

Skulle en analyse vise, at der er behov for at fraråde badning, sætter vi advarselsskilte op på stranden. Det gælder også, hvis en strand skulle blive ramt af anden forurening.

Sådan ser du analyser og hvor varmt badevandet er

  1. Tryk på knappen herunder for at komme til analysefirmaet - vent på siden kommer frem
  2. Vælg din strand i rullepanelet
  3. Tryk på linket med fed og understregning (fx AR-22-CA-1006410) for at se vandets temperatur

ELLER

  1. Tryk på knappen herunder for at komme til analysefirmaet - vent på siden kommer frem
  2. Vælg din strand i rullepanelet
  3. Tryk yderst til højre på den markerede linje for at se rapporten som et dokument.

Spørgsmål og svar om badevand

Særlige analyser og rapporter

Find en strand

Tag til en af de 20 meget forskellige strande. Find fred og ro på en dejlig naturstrand eller oplev sjov, leg og aktivitet sammen med mange andre.

Oplev vores 20 strande