Spring til...

Sådan etablerer I et energifællesskab

I et energifællesskab kan en gruppe borgere, virksomheder eller offentlige aktører gå sammen om at producere og dele energi fra fx solcelleanlæg, fælles varmeanlæg, vindmøller mv.

Hvad er et energifællesskab?

I et energifællesskab er medlemmerne kort sagt både producenter og forbrugere af strøm eller varme.

  • Som medlemmer deler I produceret strøm eller varme mellem jer via elnettet eller inden for en bygning eller boligforening.
  • Strømmen kan komme fra fx solceller, vindmøller eller batterilagring.
  • Varmen kan komme fra fx et fælles varmeanlæg
  • Fordelene for jer kan være selvforsyning, miljøvenlig energi og billigere strøm eller varme.

Sådan starter I et energifællesskab

Søg støtte til at udvikle et energifællesskab

I kan søge støtte på 45.000 euro fra European Energy Communities Facility / ENERCOM-puljen frem til 5. juli 2026. Støtten gives til at modne jeres projekt og lave en grydeklar forretningsplan.

Energifællesskaber Danmark hjælper borgerinitiativer og etablerede energifællesskaber i Danmark til at komme i betragtning til støttebeløbet.

Samlet vil programmet støtte mindst 140 energifællesskaber i at udvikle solide forretningsplaner gennem engangsbeløb.

Kontaktperson ved spørgsmål

Klimakonsulent

Stefan Katić

21 42 35 43 stefkati@slagelse.dk

Energideling er et enklere alternativ

Energideling er det noget mere enkle alternativ til at danne et energifællesskab.

Med energideling kan privatpersoner, virksomheder og offentlige aktører dele elektricitet med hinanden via det kollektive elnet – uden at skulle etablere et egentligt energifællesskab.

Læs mere om energideling på Energinets hjemmeside