Spring til...

Aften- og natpasning - "Natuglerne"

Få passet dit barn i Børnegården i Slagelse by - Natuglerne har åbent, når andre institutioner har lukket

Hvornår kan mit barn blive passet?

Dit barn kan blive passet fra kl. 17.00 til kl. 8.00 næste morgen - tirsdag, onsdag og torsdag. Fredag åbnes aften- og natpasningen kl. 16.00 og lukker lørdag morgen kl. 7.00. Der er ikke pasning fra lørdag kl. 7.00 til mandag morgen kl. 4.45.

Aften- og natpasningen kan både anvendes om natten men også fra meget tidlig morgen eller til meget sen aften uden egentlig overnatning.

Hvem kan blive passet?

Tilbuddet om pasning i aften-, nat- og morgentimerne gælder alle børn i alderen 6 måneder til 10 år.

Børn, der bor i Slagelse - har fortrinsret til pladserne, men også børn fra andre kommuner, hvis forældre arbejder i Slagelse Kommune, kan optages - forudsat af bopælskommunen betaler den kommunale andel.

Hvordan kan jeg få en plads?

For at komme i betragtning til en plads skal du aflevere dokumentation for, at du på grund af arbejde eller uddannelse har brug for pasning efter kl. 16.00 og/eller før kl. 6.30.

Dokumentationen kan f.eks. være et skema fra dit arbejde eller uddannelse eller en arbejdsgivererklæring.

Dokumentationen skal sendes til Pladsanvisningen eller afleveres i Børnegården.

Hvad koster det?

Pris for aften- og natpasning

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til ordningen kan du kontakte Pladsanvisningen eller Børnegården på tlf.nr. 58 52 29 79.