Spring til...

Din livshistorie

Når hukommelsen svigter, kan livshistorien hjælpe dig selv til at huske og hjælpe andre til at forstå, hvem du er.

Fortæl historien om dit liv

Når vi møder nye mennesker, lærer vi dem ofte bedre at kende gennem deres historie. Men når det kniber med hukommelsen, kan det være en stor hjælp at have skrevet livshistorien ned, evt. sammen med nogle billeder fra dit liv.

Livshistorien kan både være et godt redskab til at hjælpe dig selv til at huske og til, at andre kan forstå, hvem du er. Det kan blive en stor fordel, hvis du fx har eller får brug for hjælp fra hjemmeplejen.

Jo før du skriver din livshistorie ned, jo bedre mulighed har du for selv at præge fortællingen om den, du er.

Skabelon til livshistorie

Der kan være mange måder at skrive sin livshistorie på. Her kan du downloade en skabelon, der kan gøre det lettere for dig.

Demensvenligt Danmark

Demensvenligt Danmark arbejder for, at mennesker med demens og deres pårørende kan leve et trygt og værdigt liv.

De står bl.a. bag 'Håndsrækningen', som er et nationalt demenssymbol. Det er et hjælpemiddel, som mennesker med demens kan bære synligt eller diskret for at signalere behov for hensyn.

Læs om Demensvenlig Danmark og Håndsrækningen