Naturpleje
Dyk ned i nogle af de spændende projekter og registreringer, vi laver for at skabe bedre betingelser for sårbare arter af planter og dyr. Fx klokkefrø, markfirben, klyde, stor kobbersneppe, bakke-soløje og en hel masse andre arter, som desværre er i tilbagegang i Danmark og Europa.
Den aktive naturpleje sker for at skabe bedre vilkår for det vilde plante- og dyreliv både i vores naturområder, skove, parker og grønne områder, grøftekanter, bymiljøer og - i visse tilfælde - i natur på private ejendomme.
Du kan se den samlede indsats beskrevet i
Projekter og indsatser
Staten udarbejder hvert 6. år Natura 2000-planer for de 250 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk.
På baggrund af statens planer laver vi Natura 2000-handleplaner for de områder, vi har ansvaret for. Vi udarbejder handleplaner for de geografiske områder på land, og Naturstyrelsen udarbejder handleplaner for skovbevoksede, fredsskovpligtige arealer.
Handleplan for Natura 2000-område nr. 116 'Centrale Storebælt og Vresen'
Natura 2000-handleplan 2016-2021 - område nr. 116
Hvidbog N116 fra offentlig høring i 2016
Handleplan for Natura 2000-område nr. 162 'Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø'
Naturstyrelsen har gennemgået hele Danmark for at få en bedre og mere præcis kortlægning af § 3-beskyttede naturområder. Kortlægningen er vejledende og kan ses på Danmarks Miljøportal.
Naturstyrelsens gennemgang har vist
- at der er fundet naturområder, som hidtil ikke har været kortlagt
- at der er forsvundet naturområder, som i forvejen er registrerede som beskyttede
- at naturområderne er tegnet mere præcist
- at fortegninger og andre fejl er fjernet.
Vi har meldt tilbage til Naturstyrelsen, og de har efterfølgende opdateret den vejledende § 3-registrering på Danmarks Miljøportal under hensyntagen til vores kommentarer.
Er du lodsejere med naturområder, som nu er kortlagt?
Er du lodsejere med naturområder, som nu er kortlagt, har fået brev fra os. I brevet kan du se hvilken naturtype, det drejer sig om, og hvor den ligger.
Hvad sker der nu?
Vi skal nu over tid finde ud af, hvorfor nogle naturområder er forsvundet. Det kan være sket lovligt, men det kan også være sket som en overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 3. Vi skal sikre, at forsvundet natur bliver reetableret, hvis det er sket som en overtrædelse.
Baggrund for projektet
Baggrunden for Naturstyrelsens gennemgang er en aftale mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening i 2010. Et eftersyn viste, at den vejledende registrering af § 3-beskyttede naturområder på Danmarks Miljøportal ikke var nøjagtig nok, de daværende amter gennemførte en registrering af naturområderne i 1992-1995.
Siden da har der ikke været en revision af den vejledende § 3-registrering, men den er dog blevet vedligeholdt igennem daglig sagsbehandling.
På Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om gennemgangen af de § 3-beskyttede naturområder og se slutrapporten om Naturstyrelsens opdatering af § 3-registerringer.
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Naturkvalitetsplan
Naturkvalitetsplanen var i perioden 2009-2013 grundlaget for indsatsen på naturområdet. Der blev gennemført mange naturprojekter til gavn for truede planter og dyr.
Vi bruger stadigvæk planen, når vi prioriterer projekter på naturområdet, dog suppleret med nye registreringer af flora og fauna.
Naturkvalitetsplanen giver stadigvæk et godt overblik, hvis du ønsker at vide, hvor i Slagelse Kommune de mest værdifulde naturområder findes.
Dødt ved er levested for en betydelig del af den biologiske biodiversitet i skoven. Derfor er det yderst relevant at registrere og følge udviklingen i mængden af dødt ved og veterantræer i skovene.
Formål
Vi ønsker et mål for mængden af dødt ved for 17 skove i Slagelse Kommune for at kunne vurdere, om mængden svarer til de anbefalede. Derudover for at sikre en status for startsituationen, som effekten af fremtidige driftsændringer kan måles op imod.
I sommeren 2019 blev 17 af de kommunale skove i Slagelse Kommune kortlagt.
Skovene har et samlet areal på ca. 300 hektar og blev gennemgået for at kortlægge biologisk værdifulde områder og arter.
Rapporten indeholder i starten en gennemgang af de generelle faktorer, som er af betydning for skovens naturværdi. Herefter er resultatet af hver enkelt skov beskrevet med detaljeret kort og foto, og til slut et bilag med artslister mm.
Der blev i alt kortlagt 21 nøglebiotoper med særlig værdifuldt naturindhold svarende til 4,61 % af det samlede skovareal. Der blev desuden registreret flere end 347 livstræer.
Hvad er et Livstræ?
Naturstyrelsen: "Livstræer er store, gamle eller specielle træer. Når et træ er blevet et Livstræ, må det ikke fældes og skal have lov til at blive gammel og dø af ælde. Et Livstræ er derfor et fredet træ. Træerne bliver på den måde beskyttet, indtil de selv dejser omkuld i skovbunden".
Plejeplaner
Planen skal være med til at bevare en varieret natur med stejle sydvendte skrænter, overdrev, sumpområder, søer, damme, lunde og sletter.
Blæsinge Banke
Blæsinge Banke
Planen skal sikre Borreby Mose som yngle- og opholdssted og bevare åbne arealer med enge som levested for en varieret flora og fauna.
Formålet er at genskabe og fremme levevilkårene for en række planter, fugle- og dyrearter i Hejninge Mose. Afgræsningen vil medvirke til, at engene ikke gror til igen.
Naturpleje i Hejninge Mose - video
Indhold blokeret
Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:
- Marketing
- Funktionelle
- Statistiske
Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Video fra naturplejeprojektet Hejninge Moses start i 2013 af det 40 ha store areal.
Hejninge Mose lidt uden for Slagelse føres nu tilbage til, hvordan den så ud for 50 år siden. Naturplejeprojektet i det 40 hektar store område skaber mulighed for, at flere dyr og planter kan trives. Mosen ejes af forskellige private lodsejere, der har medvirket til at projektet har kunnet gennemføres sammen med os.
Arealet er i Slagelse Kommunes naturkvalitetsplan kortlagt som et naturområde med stor værdi. Området er derfor i naturkvalitetsplanen udpeget som et område med behov for en prioriteret indsats.
Plejeplan for kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Planen skal ved græsning sikre områdets oplevelsesværdi og forbedre områdets biologiske værdier.
Stigsnæs Skanse
Stigsnæs Skanse
Planen skal sikre strandengene som yngle- og opholdssted og bevare åbne arealer med strandeng som levested for en varieret flora og fauna.
Sylten ved Stigsnæs
Sylten ved Stigsnæs
Formålet med plejen er at undgå tilgroning med tagrør og pilekrat og dermed bevare egnens biologiske og landskabelige værdi.